Statsdannelse

Definition på staten:

Monopol på legitim voldsanvendelse.

War made state, and state made war; Charles Tilly (1985):

Geopolitisk konkurrence styrker incitament til at styrke staten

Endogen effekt: Stater blev stærkere for at overleve og aktivt modstå geopolitisk konkurrence.

Eksogen effekt: Selektionspres: Svage stater blev opslugt og evolutionsteoretisk florerede de stærkeste stater (Polen)

Den eksogene mekanisme er sat ud af spillet i vores tid à Afghanistan er et eksempel på det, stærke stater opsluger ikke svage stater: Dog er Nordvietnam’s erobring af Sydvietnam et eksempel på den eksogene mekanisme.

Variationer i statsdannelsen (Thomas Ertmann; 1997):

Politisk styreform:

Absolutisk; Styret af ”overhoveder”

Konstitutionel; Styret af største parlamenter

Statens karakter:

Patrimonel; Patriarkisk, personlig administration.

Bureaukratisk; Embedsmænd og det offentligt styret.

Note: Webariansk Bureaukrati og patrimoniel / patrimonialisme

Centeno, M.A. (2003)

Fra slides:

Krigsførelse har mange steder ikke ført til bureaukratisering og centralisering.

Der synes at være andre ruter til denne destination, ruter der altså ikke går over geopolitisk pres.

Politiske studehandler, som fører til konstitutionalisme og senere ‘demokrati’ er unikt for Europa

Dybe og nære årsager:

 

Etnicitet og nationsopbygning

Varshney (2007) omkring etnicitet

Følelsen af at tilhøre en gruppe; følelse pba. Sprog, afstamning, historie, kultur, race, religion.

Problem: indfanger statskundskabere, AGF-fans mv.?

Mere præcis definition:

Større end familien

Automatisk kvalificering, hvis søskende er kvalificeret

Problem; etnicitet er subjektive opfattelser?

Medlemskabskriterier for ikke-etniske grupper:

Ideologi, klasse, beskæftigelse, uddannelse, køn

Etnicitets betydning:

Mindre omkostningsfuldt at indgå i sociale relationer

Oftest stærkere relationer (når de er etniske)

Etnicitets afgørende politiske rolle (4 forståelsesrammer for etnisk konflikt og identitetsdannelse)

Essentialisme (Primordalisme):

Etnicitet kommer før modernisme, afkolonisering og er grund til ALT konflikt

Alt konflikt bygger på forhistorisk had grundet i etnicitet

Kritik: 1) variation over tid i konflikt-niveau? 2) Konflikter uden forhistorisk had/etnisk had? 3) Etnicitet er et social-konstrueret begreb og grunder i den moderne statsdannelse.

Instrumentalisme:

Benytter etnicitet som et instrument til at tilegne sig økonomiske- og magtfordele

Etnicitet benyttes til at mobilisere politisk støtte.

Bevidst brug af etnicitet til at skabe diskurs.

Kritik: 1) Har etnicitet overhoved intrinsisk værdi, som kan ”spilles på” af politikere 2) Hvilken grund er der til at befolkningen følger eliterne bare fordi de spiller på etnicitet? 3) Free-rider?

Konstruktivisme:

Etnicitet er produkt af modernitet; I den øgede konkurrence bliver etnicitet (isæ sprog) vigtigt for konkurrenceevnen mellem ”masserne”.

Etnicitet som identitet. Ubevidst ”brug” af etnicitet (modsat instrumentialisme)

Det er uværdigt at diskriminere pba. Etnicitet à Giver mulighed for konflikt, hvis nogle etniciteter bliver krænket eller føler sig krænket.

Kritik: 1) Der vil ikke altid være etniske konflikter i moderne stater à long-run stickiness; når den etniske identitet er skabt hænger den godt ved. 2) Hvorfor er overordnede etniske konflikter pba. Af etniske konflikter om jobs og lign. forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund. Ifølge konstruktivismen burde den nationale konflikt genfindes på ”lige niveau” overalt i landet, på tværs af små samfund.

Institutionalisme:

De politiske institutioner er afgørende for at forklare etnisk konflikt og identifikation

Politiske institutioner kan dæmme op for konflikter, eller eskalere ved at ensidigt give magten til én bestemt etnicitet i et land.

Lijphart (1999) à Konsociationalisme: System som giver alle etniciteter vetoret og derfor ”dæmmer op” for konflikter.

Stephan et al. (2011) à State-nation/nation-state: Se forklaringer i næste afsnit.

State-nation / Nation-state (Stephan et al. 2011): Nations-opbygning; individer identificerer sig med nationen.

Nation-state: Kulturelt homogent land, opbygning af kultur og identitet omkring det nationale. Den kulturelle og politiske overenstemmelse gør staten legitim og stærk. (Den franske model)

Marginaliserer etniske minoriteter der ikke tilhører nations-kulturen/etniciteten

Modstand fra disse grupper svækker demokratiet og statens autoritet og legitimitet

Fører homogeniserende politikker: Alt fra; Tilskyndelse til assimilering til etnisk udrenselse i sidste instans.

State-nation:

Værner om forskellige kulturer og krav og bedst mulighed for demo. I moderne etnisk splittede lande

Undervisning på flere sprog, særlige føderale enheder med særlige rettigheder (Quebec i Canada).

Skaber ”Constitutionel patroitisme” à Fælles identitet omkring staten.

Nationer kan stå i 3 etno-politiske kontekster og agerer herfra

1) Etnisk homogenitet og uden politiske og territorielle skel (Sverige, Frankrig 1800-tallet).

2) Etnisk fraktionalisering og moderate politiske og territorielle skel (Indien, Canada)

3) Etnisk fraktionalisering og fremtrædende politiske og territorielle skel (Jugoslavien slut 1980-tallet)

Hvordan løses etnisk multikulturelle nationer; Enten:

Deler sig i flere selvstændige stater (Sudan 2011)
elller… Militær undertrykkelse og recentralisering.

Kritik:

1) Dominerende etniske grupper er vel ligeglad med kompromis eftersom de står til at ”sejre”?

2) Modellen forudsætter en begrænset etnisk konflikt

3) Hvornår iværsætter man state-nation politikker i lande med dybe etniske skel?

7 politiske tiltag til state-nation opbygning

1) Asymmetrisk føderalisme à tilfredsstille minoriteters krav om selvbestemmelse

2) Individuelle og kollektive rettigheder à beskyttelse af minoritetsgrupper (undgå flertalstyranni)

3) Parlamentarisme frem for præsidentialisme à muliggør magtdeling/begrænser magtkoncentrering

4) Partier og karrieremuligheder på tværs af føderale enheder à tilsiger samarbejde og giver minoritetsgrupper interesse i at være del af samlet stat

5) Politisk integration frem for assimilering à forsøg på assimilering vil delegitimere stat

6) ”Kulturelt nationalisme” vs ”separatistisk nationalisme” à muligt for minoriteter at fremme deres kultur, sprog, historie uden at det fører til krav om uafhængighed

7) Multiple og komplementære identiteter à minoriteter vil gradvist identificere sig med staten, fordi staten værner om deres kultur og leverer goder

Author: Redaktoer