Komparativ metode, statens opkomst og tidlig udvikling

Metoder
– 4 krav til årsagsforklaringer
o Teoretisk sammenhæng
o Empirisk sammenhæng
o Tidsrækkefølge skal være korrekt
o Andre årsager må ikke være skyld i sammenhængen
– Hvordan/hvad sammenligner vi?
o Sammenligner objekters værdier på fælles egenskaber  eks. forskellige landes demokratiserings-styrke eller pressefrihed.
– Begrebsafklaring:
o Validiteten af sammenligninger afhænger af om andre forstår konceptualiseringerne de sammenligninger bygger på.
o Begrebers logiske struktur – des snævre og krævende definitioner des færre empiriske tilfælde: De krav vi stiller har konsekvenser for, hvor mange empiriske tilfælde vi finder
 Connotation; intentionen  Egenskaber som er afgørende for begrebet.
 Dennotationer; ekstention  Empiriske tilfælde.
o Begreber skal være: 1) Gensidigt udelukkende 2) Udtømmende

Conceptual stretching:

o Generelt i sammenligninger lader vi begreber ”rejse” i tid/rum, vi benytter altså samme begreb om 2 landes situationer for derved at sammenligne dem – kan være et problem og vores sammenligninger kan bygge på at 2 lande har samme egenskaber, som dog indfanger en meget forskelligartet situation og derfor ikke gør sig særlig godt ift. en sammenligning.
o Forståelsen af begreber varierer lande imellem; National stolthed er forskellig i DK vs. DE
o Et parti stater er også en meget forskelligt begreb/koncept lande i mellem.
– Klassifikationer og Typologier
o Klassifikationer: En-dimensionelt begreb
o Typologier: Fler-dimensionel begreb
– Inferenspotentiale:
o Vigtigt at afgøre inferenspotentialet når vi undersøger årsagssammenhænge.  en least-likely case vil ofte have større inferenspotentiale.
– Klassiske komparative metoder: MSSD & MDSD
o MSSD: most similar system design  Cases ligner hinanden på andre egenskaber, som ikke sammenlignes, men årsagssammenhængen leder til forskellige outcomes:
 Bedst til at verificere
o MDSD: most different system design  Cases ligner slet ikke hinanden, men samme årsagssammenhæng opstår på tværs af cases:
 Bedst til at falcificere
– Process tracing:
o Mikro-makro-mikro modellen: Kommer ned på individ-niveau og forklarer mekanismerne bag sammenhængen mellem X og Y.
o Vi finder de observérbare implikationer af mekanismerne og årsagerne til det outcome vi finder.
– Ideal-typiske årsagsforklaringer:
o Interesser  aktører er rationelle aktører som ønsker et outcome (eks. demokratisering);
 Konsekvenslogik; rangordning af præferencer.
 Aktører agerer indenfor kulturelle, institutionelle og strukturelle rammer.
 Socioøko-strukturer og aktører er afgørende for sammenhænge:
 Aktører ønsker ”det bedste” outcome for dem selv og påvirker sammenhængen i den retning.
o Identitet  aktører har kulturelle/politiske værdier.
 Behørighedslogik; Aktører agerer i overenstemmelse med en kulturel/politisk determineret logik – en samlet identitet  denne bestemmes af SØ-strukturer, institutioner og kulturel kontekst.
 Ting er vigtige fordi de er ”rigtige”.
 Aktører ønsker det outcome som er i tråd med deres politiske overbevisning
o Institutioner  Nuværende strukturer/institutioner er af afgørende betydning for udfald
De rationelle valg for aktørerne bestemmes af eksisterende institutioner.
Ændringer i institutioner er konfliktfyldte fordi de er af afgørende betydning for de politiske muligheder fremadrettet.
Institutionelle årsagsforklaringer kombineres ofte med rationelle årsagsforklaringer.

Hvis du kan lide dette indlæg, så prøv at læs dette