Regimetyper
Definitioner:
Regime: “Et institutionaliseret(formelle og uformelle regler) regelsæt, der identificerer de politiske magthavere og regulerer udpegelsen til de væsentligste politiske poster såvel som de vertikale og horisontale begrænsninger på den politiske magtudøvelse” (Skaaning, 2012)
Regime er IKKE: 1) Det politiske system: Summen af de politiske aktørers aktivitet og interaktion, hvorigennem der sker en autoritativ fastsættelse og distribution af værdier med gyldighed for et samfund (jf. Easton) 2) Staten: Permanente offentlige administrative voldsudøvende og dømmende organisationer; monopol på vold inden for et bestemt territorium; ledes af en koordinerende, udøvende autoritet (jf. Weber) 3) Regeringen: eks: “det syriske regime” som bashar al asad, men det er egentligt den syriske regering
Demokrati: 1) Schumpeters minimalistiske demokrati: Konkurrence om magten: ”an institutional arrangement for arriving at political decisions in which individuals acquire the power to decide by means of a competitive struggle for the people’s vote” (Schumpeter 1974 [1942]) 2) Inkluderende stemmeret og reel konkurrence: frie og fair valg: elektorale demokrati 3) Dahl (1989): Civile friheder: Polyarki: Ytringsfrihed, Foreningsfrihed, Adgang til informationskilder (alternative). 4) O’Donnell (2004): Retssikkerhed: “The rule of law is among the essential pillars upon which any high-quality democracy rests” (O’Donnell, 2004)
Autokrati: 1) Elektorale autokratier: Holder valg med flere partier, men ”violate the liberal-democratic principles of freedom and fairness so profoundly and systematically as to render elections instruments of authoritarian rule rather than ‘instruments of democracy’” (Schedler, 2006) 2) Graden af konkurrence I elektorale autokratier: 2.1) konkurrencefyldte/competitive: Levitisky way (2002): Samfund, hvor konkurrence I tilfælde fører til at partier, som ikke sidder på magten vinder og besejrer de autokratiske magter. 2.2) Hegemoniske autokratier: Sartori (2005): Der fremstår mod-stander partier, men der opstår aldrig konkurrencedygtig eller valid og legitim modstandspolitik som truer de autokratiske magter i landet. Dog findes der mere end 1 reelt parti.
- Skaaning (2013):
- Geddes (1999):
- Regimetyper: NB: lad være med at benytte typer, hvis der er tale om variation i specifikke variable.
- Militærregimer: Opretholde hæren,
- Personalistiske regimer: Opretholder magten ved at fordele pengene til en magtfuld inderkreds; denne mulighed forsvinder ved øko. krise. Inderkreds består ofte af bestemt slægt eller etnicitet.
- Monarkier: Geddes et al. (2014): Samme familie, dynasti, stamme. Familien som institution. Titel som, konge, emir mv.
- Regimetyper: NB: lad være med at benytte typer, hvis der er tale om variation i specifikke variable.
Modernisering: (soci.øko.udv. à regimetype)
Definitioner:
Modernisering: Økonomisk (velstand, urbanisering, industrialisering, sekularisering, udd.), Politisk (Opdeling af politiske funktioner, større politisk deltagelse, undersåtter à borgere), Psykologisk (Traditionelt à Moderne menneske/tankegang).
Grundantagelser i tidlig moderniseringsteori:
- Udvikling er endogent/indlejret i samfundet
- Udvikling får lineært/endimensionelt
- Der er bestemte faser i moderniseringen af det økonomiske, politiske og psykologiske
- Udviklings accelereres med kontakt med udviklede lande
Afhængighedsteori: Moderniseringens modpol da koloniseringen blokerede for udviklingen og ”havde til formål” at blokere for udviklingen af de koloniserede lande.
Problemet er dog eksternt: grundet internationale strukturer, som tvinger landende til at sælge råstoffer billigere og til ikke at have kapital til at udvikle og bearbejde dem og tjene ”mer-profitten”: anti-kapitalistisk kritisk (international kapitalisme).
Przeworski & Limongi (1997)
Aktør-baserede forklaringer som afviser at rene strukturer skulle have direkte betydning: Demokrati er et valg/beslutning som træffes.
Uddyber lipset (1959) svage analyser på aktørniveau omkring udd. Og middelklasse og uddyber kausalmekanismerne på aktørniveau.
Rostow (1959)
Økonomisk moderniseringsteori: 5 faser, igangsættes af diffusion af teknologi (udefra), Efter udenlandske/internationale investeringer og teknologi diffunderes og take-off har taget sted, så sker resten af sig selv.
Traditionelle samfund
Forudsætninger for take-off
Take-off
Sejt træk mod modenheden
Masseforbrugets tidsalder
Boix (2011)
Moderniseringen gør ressourcerne mere mobile i samfundet og øger ligheden.
Den internationale orden er af vigtig betydning ift. om andre lande får demokrati.
Forsøg på kombinering, fokus på statens rolle og syntese mellem aktør- og struktur-forklaringer samt internationale forklaringer.
Inglehart og Welzel: kausalmodel: makro-mikro-makro modellen
Modernisering fører til skifte væk fra traditionel og religiøs tankegang.
Eksempel på mikro-økonomisk model:
Præmis: Det autokratiske system tilgodeser eliterne og deres interesser
Demokrati er en metode, der tillader det fattige flertal at omfordele (fra det rige mindretal). Mere specifikt: ”medium voter theorem”
Eliterne frygter derfor, at demokrati vil føre til omfordeling. Masserne ønsker demokrati for at gennemføre omfordeling
Modernisering øger ligheden i samfundet og gør ressourcer mere mobile (fra land til kapital) (Boix)
I denne situation falder omkostningen (for eliten) ved demokratisering
Eliten vil acceptere demokrati, når omkostningerne ved at undertrykke overstiger omkostningerne ved omfordeling (via demokrati)
Huntingtons moderniseringsrevisionisme:
Politisk modernisering, derigennem også demokratisering, følger egen udvikling og taler mod at teorierne skulle være rigtige (Slide 22 F6)
Vestlig, etnocentrisk bias (normativ)
Det traditionelle er skabt af det moderne
Det traditionelle/moderne kan ikke betragtes som et endimensionelt forhold
Variation inden for det traditionelle ofte større end variationen mellem det traditionelle og det moderne
Moderniseringsprocesser indgår i vekselvirkning med traditionelle institutioner
Udbredelse af teknologi/viden ikke nødvendigvis lig udvikling
Modernisering taler mod demokratisering gennem følgende punkter (slide 23 F6):
Skaber nye klasser og ‘penge’ der vil have magt og status.
Øger den sociale og geografiske mobilitet. Det underminerer sociale bånd.
Urbanisering kan føre til politisk ekstremisme (eks. urbane guerilla og kommunister) .
Større forskelle mellem rig og fattig. Uligheden vokser.
Øget uddannelse og økonomisk vækst skaber forventninger, der ikke kan indfris.
Instrumental konflikt mellem etniske grupper over fordeling.
Øger de organisatoriske muligheder grupper har for at stille krav til det politiske system. Krav der ikke kan indfris.
Demokratisering og frihed har behov for ORDEN (orden først, så demokrati, Huntington 1968)
State-first perspektivet, som siger at autokratier hurtigere kan sikre stabile institutioner og derigennem sikre orden, som kan føre til demokrati.
2 muligheder: 1) Militær-autokrati, som er nemt og hurtigt at få ”ro på”/orden. 2) Politisk institutionalisering, som er langsom og nøjsommelig process, der ofte kan være i fare for at bryde sammen grundet politiske uoverenstemmelser.
Ross (2001) – Ressourceforbandelsen
Virkninger:
Holder diktator ved magten i længere tid.
Øger korruption, hvilket er dårligt for den demokratiske kvalitet
Øger konfliktniveauet,
Mekanismer:
Rentier-effekten: Magthavere har adgang til penge (olie, diamanter, evt. landbrug), de behøver derfor ikke landets befolknings støtte, og behøver ikke at repræsentere dem (no taxation, no representation).
Moderniserings-effekten: Oliepenge er en falsk modernisering, sætter ikke gang i værdiskift og sociale forandringer. NB: Ross finder dog ikke megen støtte til den teori.
Repressions-effekten: Højere velstand gør det lettere at repressere folk, man kan købe sig til repressiv magt nemmere. Det er altså ikke ”nok” på sin hvis at undlade at beskatte befolkningen, det har også en effekt at man har velstanden til at repressere den.
Lipset (1959) forklarer dog at andre teorier, som forklarer hvorfor den ”basale” hypotese omkring modernisering à demokrati slår fejl kan være en støtte, hvis den direkte forklarer (som ressourceforbandelsen gør), hvordan/hvorfor sammenhængen ikke finder sted i den specifikke case.
Fremsætter også Meltzer-Richard modellen
”In short, democracy brings more people with below-average incomes to the polls, and they collectively force the government to redistribute downwards” (p. 862)
O’Donnell og Schmitter (1986)
Transitionsperioderne mellem demokrati og autokratier har så flukturerende miljøer at de overliggende strukturelle forklaringer bliver udvandede argumenter. De anerkender sammenhængen, men den bliver svær at finde empirisk pba. af transitionsperiodernes store betydning for det endelige outcome.
“During these transitions, in many cases and around many themes, it is almost impossible to specify ex ante witch classes, sectors, institutions, and other groups will take what role, opt for witch issues, or support what alternative.” (O’Donnell og Schmitter, 1986; 4)
Lipset (1959)
Strukturforklaring: Socioøkonomisk forklaring (dybe forklaringer)
Modernisering giver demokratiet bedre mulighed for at opstå (udvikling) og overleve (stabilisering) gennem forskellige mellemkommende variable (smal forståelse).
Problem: i nogle lande synes den demokratiske udvikling at udeblive.
