Demokratisk transition og konsolidering (Grunde til regimetypeforandringer)

Definitioner:

  1. Demokratisering, demokratisk transition: (Slide 9 F7): En proces, hvor et ikke-demokratisk land udvikler sig i en mere demokratisk retning – eller mere specifikt: Skiftet fra en ikke-demokratisk til en demokratisk styreform = transition. AFHÆNGER af demokrati-definition.
  2. Demokratisk konsolidering: At undgå demokratisk sammenbrud eller erosion, bevæge sig til en lavere niveau af demokrati eller overgå til autokrati. (Schedler, 1998).. At sikre demokratiets overlevelseschancer (”rendering democracy the ‘only game in town’”) (Linz & Stepan 1998; Schedler, 1998). En ”øget kvalitet” af demokratiet
  3. Socioøkonomisk udvikling: Øget uddannelse, øget produktion, skal påvirke det enkelte individ og ikke blot enkelte dele af eliten. Øget individuelle ressourcer.
  4. Emancipative værdier: postmaterielle værdier; individers mulighed for selvrealisering/personlig autonomi. Individer går op i deres egne værdier.

Kritik af Huntingtons bølgeteori: Der var i den 3. bølge både lande som overgik til demokrati pba. interne faktorer (Øst-europæiske lande) og lande som overgik til demokrati pba. eksterne faktorer såsom ’doneringer, lån og pres til overgang til demokrati’ (Kenya).

  • Welzel et al. (2003)
    • Den nye elite bærer emancipative værdier, som er opstået i populationen. Hvorimod gamle autokrater vil bærer værdier som tilsiger repression en fordel ift. at beholde velstand hos såvel dem selv som landet. (Elite-integrety) – sikrer også at eliten overholder samme regler som befolkningen.
    • Emancipative værdier er størkt afhængige af de økonomiske ressourcer man har.
    • Means-motives: I samfund med pressende livsvilkår sættes frigørende i baggrunden, på trods af det forringer livs-tilfredsheden.
    • Motives-rules: Orientering mod frigørende værdier skaber krav efter regler der beskytter menneskets frie valg → Øgede frigørende værdier skaber illegitimitet omkring autokratier.

O’Donnell og Schmitter (1986)

Transitiologien: Nationale faktorer er afgørende, Der skal eks. være opløsning i regimet sammenhængskraft for at oppositionen kan gennemføre en transition.

Transitioner til demokrati kræver ikke strukturelle betingelser.

Carothers (2002) – Anfægter problem med at transitiologien om at mange demokratierede lande havner som hybridregimer, der ikke

Lille note: Schmitter (2008) citat: “I do not think O’Donnell and I were mistaken when we said that the processes of democratization we were analyzing were fundamentally driven by domestic, not international, forces. The situation is different now. Today, when a country democratizes, it gets invaded, not just by NGOs, but also by the European Union, the United States Agency for International Development (US AID), and all these different democracy promotion programs. They commit substantial resources, and they meddle in the internal politics of democratizing countries in ways that were unthinkable in the late 1970s and early 1980s, when we were studying the Southern European and Latin American cases. So now I am working on the international dimension of democratization’.”

Przeworski et al. (2000):

4 mulige udfald af en transition, pba. 4 forskellige gruppers handlinger (Hardliners, Softliners, Moderate og radikale).

Hardliner+softliner & moderate+radikale = Regimet/diktaturet fortsætter

Hardliner+softliner+moderate = Liberaliseret autoritært regime

Softliner+moderate = Demokrati (med forbehold for at der om nødvendigt skal indgåes en ”Pagt” med tidligere Hardliners om at de eks. ikke skal retsforfølges – hvilket også er grunden til at dette skal gøres uden de radikale, som ønsker hardliners straffet. (Schitter angiver denne som sikreste måde at overgå til demokrati.)

Softliners+moderate+radikale = Demokrati uden immunitet/pagt til tidligere autokrater. Den mindre beskyttelse til hardliners giver større risiko for kup og opbrud af det etablerede demokrati fra hardlinersne.

Carothers (2002):

Kritik af transitologien:

Mange ”demokratiserende” lande havner i gråzone (Feckless pluralism eller dominant power politics)

Faser følges sjældent empirisk

Fald i deltagelse og kontrol efter valg

Mønstre i succes og fejlslag

Svage stater underminerer demokrati

Civilsamfundsaktører vigtige

Eksterne faktorer vigtige

Levitsky & Way (2005):

Udgangspunkt: Globalt pres for at udbrede demokrati (demokratisk hegemoni).
Note: Linkage/leverage må ikke bare benyttes når modernisering ikke kan, begrund det konkret.

Leverage: Vestlige landes indflydelse på og magt over givent land, som afhænger af:

Størrelse og militær + økonomisk styrke

Konkurrerende interesse

Black knights: tætte bånd til nationer som ikke ønsker demokrati (Rusland, Kina).

Linkage – bånd til vesten (5-6 forskellige som kan koges ned til 3 overordnede grupper – bare beskriv dem og begrund dem enkeltvis i eksamen)

Økonomiske bånd: Handel, investeringer, kredit (specielt import/eksport)

Interstatslige bånd: Traktater, garantier (fx OAS, EU, etc.)

Diverse sociale bånd: (vestlige) medier, turisme, uddannelse i udlandet, konferencer, migration etc.

Author: Redaktoer