Moderne statsformer og perfomance

   august 29, 2018  Posted in Udvikling

Tilly: Alt større end høvdingedømme – Tilly (minimalistisk forståelse).
Weber: Monopol på vold inden for afgrænset territorie (maksimalistisk)
Menneskeligt fællesskab: State-nation, nation-state: Med kollektiv identitet. ”statsproblem” når der ikke er samhørighed den kollektive identitet ikke er til stede-à Linz og Stephan.

  • Staten er dog ikke regeringen – regeringen styrer staten.
  • Staten er ej heller regimet; Regimet regulerer adgangen til magten indenfor en stat. (Skaaning 2012)

Legitimitet: Accepteret og frivillig underlæges, Autoritet: den moralske ret til at lede kombineret med borgernes pligt til at adlyde

Voldsmonopol: Staten kontrollerer de lovlige voldsorganer: militæret, politiet, fængselsvæsenet, para-militære styrker, etc.    Voldsmonopolen kan enten være ”absolut” eller ”effektiv”.

Territorium: Staten kontrollere territorium. Det gør den gennem Voldsmonopolet og en anerkendt suverænitet (suverænitet def.: autoritet over et givent territorium således at ingen andre enheder, hverken nationale eller internationale, kan intervenere.)

Statskapacitet: “capacities to penetrate society, regulate social relationships, extract resources, and appropriate or use resources in determined ways” (Migdal)
Lederne af staten’s evne til at styre samfundet.

To forskellige dimensioner ifl. Skockpol:

  • Repressiv kapacitet: militærudgifter og personel, ansatte i politiet, etc.
  • Administrativ kapacitet: Ekspertvurderinger af bureaukratisk kvalitet (weberiansk), Output (weberiansk), Skatteinddrivelsesprocent (kan måske også måle den ikke-weberianske statskapacitet)

Mann (1984, 2008):

Infrastrukturel magt: ”the capacity of the state to actually penetrate civil society and implement its actions across its territories” . fx skatteinddrivelse. Mere kontrol med borgerne/mere styr på sagerne.

Despotisk magt: ”the range of actions that the state elite is empowered to make without consultation with civil society groups” Her er der mere tvang, fx tvang til at betale skat. Mindre styr på sagerne

Statskapacitet → autokratisk stabilitet

Mekanismerne imellem:

  1. Tvang
  2. Skat
  3. Registrering
  4. Afhængighed

Autokratisk stabilitet: Fravær af autokratisk sammenbrud

Den moderne stat (Gill 2003):

  1. Administrativ, legal, tvangsudøvende og opkrævende organisation
  2. Centraliseret bindende autoritet over mandatområde
  3. Territorial basis
  4. Voldsmonopol

 

Evans (1989):

Opgør med neoklassiske og neoutilitaristiske tilgange til økonomisk udvikling:

Forskellige statstyper har forskellig kapacitet til at skabe økonomisk udvikling

Predatory: Kan sagtens have infrastrukturel og despotisk magt… MEN: patrimonielt fremfor weberiansk bureaukrati. Autonomi fra samfundet, men styret af lederen/eliten – Lederne er predators – minder om: (Bueno de Mesquita & Smith, 2011) SE F9 Slide 16. à Ledere er rent maximizors og office eeking. (NB: måske ikke militær-diktaturer?). Samtidig vigtigt med størrelsen på winning coalition vs. real selectorate.

Intermediary: …

Development: Webariansk demokrati. Statens interne organisering og ‘korporative ånd’ + eksterne bånd til samfundet à økonomisk udvikling

Staten og demokratiet:

Linz & Stepan: stateness som nødvendig betingelse for demokrati

”The sequencing debate”

Mansfield & Snyder, Zakaria: Et vist niveau af statskapacitet er nødvendig for at undgå vold og konflikt i demokratiseringsprocesser

Carothers: Statsopbygning og demokratisering kan forfølges samtidigt

(Weberiansk forståelse af statskapacitet)

 

Moderne velfærds-stater

 

3 typologier (Esping-Andersen):

  • Liberale velfærdsmodel: liberalisme, markederne styrer, velfærdsstaten begrænses
  • Socialisme; universielle velfærdsmodel: omfattende velfærdsstat der regulerer markedet
  • Kristendemokratiske velfærdsmodel: Markedet underminerer traditionelle samfundsstrukturer, velfærdsstat skla opretholde statusforskel men sikre de fattige

NB: Kritik af Esping-Andersen, disse typologier er opsat efter idologier, men kan det også beskrive velfærdsstaten? + Der er interne forskelle i EU? +Kan der sondres så klart mellem forskellige ydelser og måden de tildeles på?

 

  • Funktionelle forklaringer på velfærdsstatens tilbliven:
    • Modernisering/industrialisering à Traditionelle sikkerhedsnet nedbrydes à Fattigdom, usikkerhed à Velfærdsstaten som løsning.
      • Forklarer dog ikke forskellen i velfærdsstaten mellem lande, + velfærdsstatens tilbliven kom først meget sent efter ”fattigdom, usikkerhed” og det trad. samfunds sammenbrud.
    • Velfærd i udviklingslande (Haggard og Kaufman, 2009)
      • Krydspres med 1) demokratisering + 2) Finansielle og ideologiske begrænsninger
      • Velfærden i udviklingslande påvirkes af ”velfærdsarven” som igen påvirkes af de ”politiske dynamikker før demokratisering”
        • Politiske dynamikker før demokratisering: Koalitionen/politiske elite bestemmer en udviklingsstrategi som fører til en bestemt velfærdspolitik, som danner grundlag for à den velfærdspolitiske arv

Velfærdsarvens påvirkning på nuværende velfærdspolitik: medierende

Bevæggrunde til velfærdsstatens opståen

Demokratisering

Industrialisering

Klassepositioner og alliancer

Leders behov for stabilisering og skabe sammenhold

Velfærd i diktaturer: Rasmus og knutsen (2015)

Repressionsstrategi à ingen velfærd

Credible commitment + rents til mindre gruppe à velfærdsydelser, der når ud til få mennesker, men er meget generøse

Mange forskellige støttegrupper à bredere velfærdsydelser

Generel konklusion: Des større Winning Coalition des flere offentlige goder skal der fordeles à bredere, mere velfærd

Diktatorer kan benytte velfærd til at stabilisere regimer:

Ko-optering + Credible commitment

MEN gælder kun pensionsprogrammer à Ingen empirisk forskel i udbredelsen af pensions-programmer imellem demokratier og diktaturer

Demokratisk kvalitet

  • Almond and Verba (1963)
  • Formodning om at individet er opmærksom på og interreseret i det politiske system og hvordan det fungerer og lovgiver
  • Individer er dog meget snævert fokuseret på ”output” og loves påvirkning på den udøvende(regering), lovgivende(parlement) og dømmende (domstole).
  • Individet er ikke opmærksom på alle aspekter af det politiske system

NB: Der er brug for engagerede medborgere, som dog ikke er så engagerede at de bliver radikaliserede.

Evt. 4 face til trasitologiens model (efter/under konsolidering) à Stabilitets-opbygning.

  • Munck (2016): à Forfejlet logik først at definere demokratisk stabilitet, efter det er bestemt om et land er et demokrati eller ej (Opgør med Satoris pointe om at man kun INDEN FOR klasser kan vurdere styrke/kvalitet).
  • Diamond og Morlino (2004):
    • 1) Demokrati er intrinsisk godt, derfor må en udbedring/forbedring af demokratiets kvalitet også være ”godt”.
    • 2) Hvis konsolideringen skal lykkedes gøres dette bedst igennem en forbedring af kvaliteten – herigennem legitimiteten.
    • 3) For at komme problemer med lav deltagelse og utilfredshed, kan forbedring af den demokratiske kvalitet være en god idé.
    • Forskellige dimensioner at forbedre demokratisk kvalitet på:
  • Proceduredimension: a) retsstat, b) deltagelse, c) konkurrence, d) vertikal kontrol, e) horisontal kontrol…  eller … Substansdimension: f) frihed (politisk, civil, social), g) lighed (samme rettigheder og beskyttelse) … eller … Responsdimensionen: h) det politiske styres lydhørhed over for borgernes forventninger, interesser, behov og krav
Author: Redaktoer