Regimetypes påvirkning på og økonomisk vækst og familier

Meltzer-Richard Modellen (Ross 2006)

  • Hvis medianvælgeres indkomst (X) svarer til gennemsnitsindkomsten i befolkningen, har medianvælgeren ingen interesse i at omfordele og vil derfor ikke hæve skatterne
  • Hvis medianvælgerens indkomst (X) ligger under den gennemsnitlige indkomst i befolkningen (og det gør den i den virkelige verden), så vil medianvælgeren foretrække øget omfordeling og derfor hæve skattetrykket (se Ross 2006, p. 862)
  • Ross (2006): Finder at der ikke er sammenhæng (børnedødelighed som proxy) à Der bliver ikke omfordelt til samfundets svageste – middelklassen omfordeler til sig selv. Sundheds-forbruget subsiduerer kun den middelklasse som alligevel ville bruge penge på sundheden = det kommer mest dem til gode.

Note: Sample-selection bias: Ved Ross er det eks. Kun bistandsafhængige (svage) autokratier som rapporterer statestikker, hvorfor undersøgelsen fokuserer på dem.

Knudsen (2012): 5 mekanismer til hvorfor demokrati er bedre for økonomisk udvikling.

Ejendomsret: Meltzer-Richard + omkostningsfuld omfordeling: autokrati -> vækst, men: magtdeling begrænser mulighed for ekspropriation: demokrati -> vækst,

alt i alt: demokrati er den bedste sikring af ejendomsretten: demokrati -> vækst

Investering: autokratier ikke underlagt pres for stort offentligt forbrug: autokrati -> vækst  men: demokratier investerer i højere grad i human kapital: demokrati -> vækst,

alt i alt: uafgjort hvis vi både tager højde for fysisk og human kapital

Statsautonomi: autokratier er isoleret fra særinteresser og kan frit igangsætte ambitiøse udviklingsprojekter: autokrati -> vækst

Plyndring: diktatorer kan have incitament til at plyndre staten og udmagre befolkningen: demokrati -> vækst

Teknologisk fremskridt: civile frihedsrettigheder fremmer teknologisk udvikling: demokrati -> vækst

NOTE: Diskussion af socio. Udvikling er gennem makro-mikro-makro og maslows behovspyramide fører til demokrati. Men også Knudsens 5 mekanismer som har omvendt kausalitet: demokrati à økonomi. Kom ned i mekanismerne i diskussionen. Fortæl hvorfor demokrati kunne være bedre i forhold til vækst.

Gerring et al. (2012):

Demokratiseringens effekter er langsommelige og effekten af demokrati på samfundet kan ikke ses fra år til år, men over en længere periode (evt. +20 år).

Men den menneskelige udvikling (Human development) ses tydeligt i 4 mekanismer

Ansvarlige politikere:

først når demokratiet er stabiliseret har politikere incitament til at være langsigtede

langsigtet politik er en fordel for borgernes ve og vel

Stærke civil samfund

politiske og civile rettigheder fremmer frivillige organisationer, men langsigtet proces

frivillige organisationer tager sig af samfundets svageste (og holder politikerne i ørene)

Lighedskultur

over tid vil demokratiet give de svageste grupper i samfundet en politisk stemme (fx afroamerikanere i USA)

politisk indflydelse giver bedre vilkår

Stærkere institutionalisering

over tid vil demokratier udvikle velfungerende statslige institutioner (fx bureaukrati)

velfungerende statslige institutioner er bedre til at løse offentlige opgaver (fx at drive sygehus)

Hvis du kan lide dette indlæg, så prøv at læs dette