Måske spekulerer du over, hvilke regler og love der gælder på området for så vidt angår det periodiske syn af personbiler. Måske er du bare i tvivl om reglerne. Reglerne er faktisk ret enkle og gennemskuelige. Disse regler vil vi gennemgå i denne artikel. Det periodiske bilsyn er desværre et lovkrav og noget der skal foretages hvert fjerde år.
Hvornår skal bilen til syn?
Din personbil skal til det periodiske bilsyn fire år efter, at bilen første gang er indregistreret. Derefter skal bilen til periodisk syn hvert andet år, når der er tale om en almindelig person- eller varebil. Det periodiske bilsyn er et lovkrav, og derfor vil den relevante myndighed også kontakte dig i din e-boks otte uger inden fristen for synet. Det er dit ansvar som bilejer at kontakte en synsvirksomhed, som kan foretage det periodiske bilsyn.
Hvad koster et bilsyn?
Prisen på et bilsyn svinger mellem 340 – 590 kroner og ligger gennemsnitligt på 490 kroner. Prisen vil blandt andet afhænge af geografisk placering. Hvis du vil spare penge på bilsynet kan det derfor betale sig at køre til billige områder. Du kan finde mere om priserne på Mekanikerpris.dk.
Hvad sker der, hvis synsfristen overskredes?
Det er vigtigt, at du overholder fristen for bilsynet, som du modtager i e-boks. I første omgang vil Færdselsstyrelsen sende et brev fire uger efter, at synsfristen er overskredet. I den efterfølgende uge, det vil sige fem uger efter synsfristen, vil du modtage en bøde på 2.000 DKK. Afmelder eller syner du ikke bilen herefter, vil du modtage en yderligere bøde på 2.000 DKK.
Du kan ikke undgå bilsyn
Mange bilejere spekulerer over, om de kan undgå det periodiske bilsyn. Og det korte svar er, at nej, det kan du ikke. Det er kun i særlige tilfælde, for eksempel hvis du kan dokumentere at bilen er stjålet, at du kan undgå bilsynet.