Definitioner:
Politisk vold: Vold, som benyttes til at opnå eller sikre politiske mål. Politisk vold kan derfor indebære: revolution, kup, borgerkrig, folkemord, terrorisme, optøjer/oprør, voldelig repression/statsundertrykkelse
Contentious politics: politisk vold OG politikker som ikke indebærer vold såsom: ovenstående + protester, strejker, demonstrationer, blokader, ”sit-ins”, ”picketing” der har politiske formål
3 store trusler mod statsmagten, som ikke er institutionelt afhængige: Kup, Revolution, Borgerkrig
Kup: Pludseligt forsøg på at overtage statsmagten indefra – en af de farligste “ting” for et regime ift. At blive omvæltet.
Kupforsøg: ”attempts by the military or other elites within the state apparatus to unseat the sitting head of government using unconstitutional means” (Powell 2012, p. 1026)
Succesfulde kup: ”events in which sitting head of government is removed from office for at least one week”
Revolution:(NB: alt efter hvilken definition vi benytter vil der være færre eller flere cases at finde i empiri)
Lenin (1905): ”Revolutions are the festivals of the oppressed and exploited. At no other time are the masses of the people in a position to come forward so actively as creators of a new social order”
Skockpol (1979): ”Social revolutions are rapid, basic transformations of a society’s state and class structure; and they are accompanied or in part carried out by class-based revolts from below.”
Nyere def.:
Goodwin (2001): ”[Revolutions are] irregular, extra-constitutional, and sometimes violent changes of political regime and state control brought about by popular movements”.
Goldstone (2001): ”an effort to transfrom the political institutions and the justification for political authority in a society, accompanied by formal or informal mass mobilization and noninstitutionalized actions that undermine existing authorities” …altså revolutionsforsøg; ”… literally hundreds of events as ‘revolutionary’ in character.”
Vigtigt omkring definitionen af revolution: Bliver hurtigt ”snævret” ned til noget voldeligt og klassebaseret; men det indfanger ikke alle de protester der er ikke-voldelige og ikke er opstået bestemte steder i samfundet eller vokset ud af klasserne, som efterhånden må synes en smule arbitrære.
- Hess (2016)
- Protestbølger: Masseprotester diffunderer fra land til land. Strategier og taktikker adopteres af ”nabolande”
- Nabolande: lande geografisk tæt på eller med samme kultur eller etnicitet eller forhold på både økonomisk og politisk plan
- Demonstrations og ”brokerrage-effekter”:
- Demonstrationseffekt: hvis de kan, så kan vi også!
- opfattelse af stor tilslutning: større sandsynlighed for succes og lavere personlig risiko
- betinget af internationale medier (fx al-Jazeera, Twitter)
- ”Brokerage”-effekt: personer bag protester i startlande lærer fra sig
- Demonstrationseffekt: hvis de kan, så kan vi også!
- Andre forklaringsfaktorer bag kup:
- Økonomisk krise: 1) manglende performance-legitimitet (jf. Gershewskis ”specific support”; F9); færre ressourcer til kooptering 2) finansiering af sikkerhedsstyrker (muliggør undertrykkelse og mindre risiko for kup; mere nedenfor)
- Autokratisk regimetype: 1) partiregimer; etparti-systemer mere stabile end multiparti-systemer (en vej til goder/indflydelse vs opposition og usikkerhed) 2) personalistiske regimer sårbare hvis diktatoren viser svaghedstegn 3) militærregimers primære mål er at holde sammen på militæret (jf. Geddes, F5) 4) monarkier har traditionel legitimitet (jf. Gershewskis ”diffuse support”; F9); mindre intern splittelse
- Internationale ”linkages”: 1) bånd til vestlige demokratier kan virke som støtte til pro-demokratiske protester og samtidigt lægge pres på det autoritære styre (jf. Levitsky og Way, F7) 2) stærke økonomiske, politiske og sociale bånd til Vesten (herunder EU) besværliggør brug af voldelig undertrykkelse
- Lederskifte: 1) gamle, svage og syge ledere øger risikoen for ”defections” 2) nyligt lederskifte kan betyde at regimekoalition ikke er konsolideret
- Naturressourcerigdom: 1) flere ressourcer til kooptering; sikkerhedsstyrker 2) kontrol over økonomien; interesse i at være på regimets side
- Protestbølger: Masseprotester diffunderer fra land til land. Strategier og taktikker adopteres af ”nabolande”
NB: er disse forklaringer også grundende til masseprotesterne, eller blot som forklaringer på regimesammenbrud?
Yderligere note: Hess (2016): folk er mere tilbøjelige til at deltage i masseprotest hvis de ser ud til at blive succesfulde. Masseprotester opstår altså med større sandsynlighed når der er chance for de fører til politisk gevinst (regime-sammenbrud).
- Huntington (1968) omkring kup
- 3 forskellige kup-typer: NB: i modsætningens til Powells har ingen af dem til formål at styrke militærets ressourcer.
| Reform | Veto | Guardian | |
| Formål | Udvide deltagelse, ny social orden, progressive reformer | Begrænse deltagelse og radikale reformer | Genoprette orden (social, økonomisk) og genskabe legitimt styre |
| Udøvere | Officerer med lavere rang | Officerer med højere rang | Officerer med højere rang |
| Tidsperspektiv | Varigt | Varigt | Midlertidigt |
| Søger at beskytte | Masserne | Middel- og overklassen | Alle (men mest middelklassen) |
| Grad af vold | Høj | Høj | Lav |
Powell (2012)
Coup-proofing virker!
2 ”metoder
Øge militærets ressourcer – (Huntington: Give them toys) à Tradeoff mellem at flere ressourcer gør muligheden og evnen til at ”bedrive kup større og chancen for et succesfuldt kup større, men lysten mindre fordi man får ressourcer af nuværende regime.
Ændre strukturer og ”splitte militær”: Mindske militærets samlede koordineringsevne, sådan at de i mindre grad er tilbøjelige til og har mulighed for at begå kup (færre kup) + gør et kup bliver sværere at føre igennem succesfuldt grundet manglende koordination. Tradoff ved at militær ved strukturel opsplittelse er dårligere rustet til at ”bekæmpe trusler nedefra og udefra.
Davies (1962)
Revolutionerne har størst sandsynlighed for at ske efter et stykke tid med økonomisk vækst, efterfulgt af en drastisk ændring modsatte vej.
Forventningen til velstand er højere end det regimet kan leve op til, men det er først når afstanden mellem forventning og faktisk situation er stor nok.
Når utilfredsheden med situationen er høj nok.
Niveau af udvikling er ikke signifikant nok ift. forventningen om udvikling.
Ikke selve niveauet af velstand. Men omvendt forventningen til velstanden ift. den aktuelle velstand og individernes subjektive holdning til den forskel der fører til revolutioner.
Tocquevilles (Davies tekst fra 1962)
Revolutioner skabes ikke af en nedadgående situation, men nærmere når masserne indser at deres andel af velfærden ikke er relativ stor nok.
Det regime der bliver ødelagt/væltet er næsten altid bedre end det regime der var før.
Marx og Engels (Davies tekst fra 1962)
Nede fra revolution
Eksempler: den franske, russiske(lenin) og Maos.
Todelt:
Så arbejderklasserne når en nedre grænse for ydmygelse, nedgørelse, undertrykkelse, nedbrydning og udsultning af kapital og merværdi i produktionskraften.
Stigningen i arbejdernes økonomiske situation når ikke samme niveau som resten af samfundet relativt er ikke stort nok.
Mason (1996):
Mangel på økonomisk vækst skaber utilfredshed, som skaber revolution
Wayland (2010):
Revolutionerne i et land leverer inspiration til andre lande. Fx leverede den Franske revolution i 1848 inspiration til en række lande i Europa. Giver billedet til oppositionen i andre lande, at en revolution kan give et positivt outcome. Dog nævnes der ikke noget om, hvorfor borgerne i de forskellige lande ønsker at ændre samfundsorden.
Årsagen er derfor mere specifikt at succesfulde revolutioner fører til andre revolutioner. Hans argument er derfor også at grunden til at revolutionerne døde ud var at efterfølgende revolutioner fejlede og andre lande ikke benytter.
Revolutionerne i Frankrig fører også til at magthaverne i andre lande reagere med forskellige tiltag til at modvirke eller undgå en revolution, fx forebyggende reformer, undertrykkelse eller en blanding
Diffusion: fx revolution i et land inspirerer til revolution i et andet land.
