Sådan rejser du miljøvenligt

Mange har en tendens til at være meget miljøbevidste derhjemme, men når de så skal på ferie, så glemmer de lidt at være det her. Det er dog muligt at tage ud at rejse uden at det behøver at belaste miljøet unødigt. Det kræver bare lidt mere planlægning end en almindelig rejse. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan rejse miljøvenligt.

Miljøvenlig transport

Der er kæmpe forskel på, hvor meget de forskellige transportmidler belaster miljøet. Det gør altså en kæmpe forskel, hvis du vælger et transportmiddel med lavt CO2-udslip frem for et med et høj CO2-udslip.

Den største synder er flyet. Det har et CO2-udslip på 223 g pr. km. Den værste transport du kan vælge, er derfor First Class i flyet, hvor du får en stor del af pladsen og dermed også står for en stor del af CO2-udslippet.

Den bedste mulighed er leje af bus med chauffør, især hvis I rejser som gruppe. Det er en god løsning, da du så har ét køretøj med en almindelig motor, men har plads til mange personer. Når du lejer en bus, har du også den fordel, at du er dækket ind på transportfronten på hele turen – og så er det også oftere betydeligt billigere end flybilletter og al anden transport, man ellers får brug for.

Miljøvenligt ophold

Nogle hoteller interesserer sig ikke for miljøet. De bruger en masse vand, dyre opvarmningsmetoder og bruger miljøbelastende rengøringsmidler. Der er dog nogle hoteller og andre overnatningssteder, der har en grøn tilgang og bruger dette som salgsargument. Det kræver lidt ekstra research fra din side at finde et grønt hotel lige dér, hvor du skal hen – og du skal måske også betale lidt mere end på de billige hoteller. Hvis du dog er seriøs omkring at passe på miljøet, er det bedste at du lægger dine penge hos dem, der rent faktisk prøver at gøre en forskel.

Miljøvenlig mad & drikke

Hvis du spiser miljøvenligt derhjemme, så skærer du ned på kødet og vælger lokalproducerede varer. Det bør du også gøre, når du er på ferie. Det kræver selvfølgelig at du lige kigger ordentligt efter, når du skal finde restauranter, caféer og andre spisesteder, så du vælger de spisesteder, der primært er vegetariske og vælger lokalproducerede varer. Hvis du gerne vil lave mad selv et par gange, er det en god idé at gå i lokale butikker og kigge efter lokale råvarer og madvarer. Det bidrager til at du holder dit CO2-fodspor nede, helt uden at du behøver at gå på kompromis med kvaliteten.

Author: