Bilferie er for de fleste det første valg, især når det kommer til familier. Der er noget særligt ved at tage rejsen hjemmefra til destinationen, og man kan komme til at havne i mange spændende situationer, når man bevæger sig over landegrænser på jorden.
Men enhver bilferie har perioder, der trækker tænder ud. I denne artikel vil du kunne læse om, hvordan du kan få mest muligt ud af bilferiens mindre sjove perioder. Hvad skal du gøre, når børnene bliver trætte og hysteriske? Hvordan skal du selv holde dig i gang?
Læs med her og find ud af det!
Ting, du kan lave i bilen
Det er ikke sikkert, du kan spotte et mini kirsebærtræ langs den tyske motorvej, men bilbanko giver hele familien en sjov udfordring. Hjemmefra skal du lave en plade til alle i bilen ud over chaufføren, der selvfølgelig skal holde øjnene på vejen. Pladen skal indeholde ting, der er mulighed for at se på vejen. Det må gerne være lidt svære ting.
Det holder folk distraherede, mens verden suser forbi. Det er en sjov, stille leg, alle kan give sig til, når de gerne vil have lidt ro.
Det er også godt at pakke gode bøger med. Selvom familien ikke består af de største læseheste, så kan en lydbog over radioen, som alle kan være med på, være en god måde at slappe af og holde ro. I kan tage et par kapitler af gangen, mens I suser gennem alperne.
Yngre børn
Hvis du rejser med yngre børn, der har svært ved at underholde sig selv, er du nødt til at give dem mulighed for at vise, når de vil have ro. Især ældre søskende kan nemlig let blive trætte af at være pauseklovn, når de bliver en smule ældre og ikke længere passer så godt til de yngre søskende.
Forklar hjemmefra, hvordan man skal gøre, hvis man vil have ro, og hvordan og hvorfor, det skal respekteres. Det kan være noget så simpelt som en hat eller hovedtelefoner, der fysisk viser, at nu skal man have fred.
Det er ikke alle børn, der forstår sådanne grænser, men det er et forsøg værd. Det kræver lidt eksperimenter at finde ud af, hvordan lige netop din familie klarer sig bedst på en biltur, men bare rolig. Når I endelig ankommer på destinationen, har du tid til at evaluere, slappe af og lave små ændringer.