Definitioner:
Borgerkrig: væbnet konflikt inden for et lands territorium mellem staten og en eller flere oprørsgrupper…
… med adskillige døde til følge à Hvor mange døde i kamp før det giver mening at tale om borgerkrig?
- Collier, Hoeffler & Rohner (2009): mindst 1000 døde i kamp i et givet år af hvem minimum 5% er forårsaget af dem svageste part
- Fearon & Laitin (2003): mindst 1000 døde i kamp i løbet af hele konflikten og et årligt gennemsnit på mindst 100; mindst 100 dræbte på begge sider
- Cederman, Gleditsch & Buhaug (2013): 25 årlige døde i kamp
2 primære distinktioner:
Konflikt om statsmagt eller territoriel borgerkrig
Konflikter om statsmagten: oprørerne ønsker at udskifte magthaverne, ændre det politiske system, eller erobre staten (fx Syrien)
Territoriale konflikter: oprørerne ønsker forøget autonomi eller selvstændighed (fx Østukraine)
Etnisk borgerkrig / Ikke etnisk borgerkrig
Fearon & Laitin (2003): etnisk hvis de kæmpende parter primært mobiliserer langs etniske skel
Wucherpfennig et al. (2012): etnisk hvis en oprørsgruppe hævder at kæmpe på vegne af en specifik etnisk gruppe og hvis denne gruppes medlemmer samtidigt i væsentligt omfang kæmper for oprørerne
Cederman et al. (2013): oprørsmotiver:
Horisontal ulighed: Politisk, økonomisk ulighed på tværs af etniske skel, etniciteter rangordnes horisontalt og denne rangordning skaber konflikt.
Følelsen af ulighed skabes som gruppe-identificering og den intergruppe-dynamik som er skæv:
Den objektive forskel i gruppers forskel er ikke nok. Individer i grupperne skal identificere sig med forskellene imellem grupperne og at det skel er uretfærdigt.
Staten skal samtidig forstås af individerne, som den ansvarlige for det skel der ses mellem grupperne.
Følelsen af forudrettethed fører til mobilisering og krav.
Claims: typisk ikke-voldelige protester som bliver bandlyst og evt. mødt med repression og vold og derfra fører til at oprørere og mod-vold.
Collier et al. (2009): Oprørsmuligheder:
Feasiability: ”where rebellion is feasible, it will occur without any special inducements in terms of motivation” (p. 23)
Gode økonomiske (narko, olie, penge, eller statsstøtte ved diaspora(folk der ikke lever i brogerkrigs-landet længere) eller billig rekrutering fordi alternativomkostninger ikke er store) eller militære muligheder (våben, skjulesteder – guerilla krig, militær-støtte udefra) vil give anledning til borgerkrig.
Andre specifikke muligheder: lav økonomisk muligheder, store ungdomsgenerationer, under demokratisering (dårlige tabere og begrænset repression),
Samlet er det måske suplementerende forståelser, og det ene finder nok ikke sted uden den nden type forklaring: typisk er der dog en af typerne som er den primære drivkraft bag borgerkrigen
