Metoder
– 4 krav til årsagsforklaringer
o Teoretisk sammenhæng
o Empirisk sammenhæng
o Tidsrækkefølge skal være korrekt
o Andre årsager må ikke være skyld i sammenhængen
– Hvordan/hvad sammenligner vi?
o Sammenligner objekters værdier på fælles egenskaber eks. forskellige landes demokratiserings-styrke eller pressefrihed.
– Begrebsafklaring:
o Validiteten af sammenligninger afhænger af om andre forstår konceptualiseringerne de sammenligninger bygger på.
o Begrebers logiske struktur – des snævre og krævende definitioner des færre empiriske tilfælde: De krav vi stiller har konsekvenser for, hvor mange empiriske tilfælde vi finder
Connotation; intentionen Egenskaber som er afgørende for begrebet.
Dennotationer; ekstention Empiriske tilfælde.
o Begreber skal være: 1) Gensidigt udelukkende 2) Udtømmende
Conceptual stretching:
o Generelt i sammenligninger lader vi begreber ”rejse” i tid/rum, vi benytter altså samme begreb om 2 landes situationer for derved at sammenligne dem – kan være et problem og vores sammenligninger kan bygge på at 2 lande har samme egenskaber, som dog indfanger en meget forskelligartet situation og derfor ikke gør sig særlig godt ift. en sammenligning.
o Forståelsen af begreber varierer lande imellem; National stolthed er forskellig i DK vs. DE
o Et parti stater er også en meget forskelligt begreb/koncept lande i mellem.
– Klassifikationer og Typologier
o Klassifikationer: En-dimensionelt begreb
o Typologier: Fler-dimensionel begreb
– Inferenspotentiale:
o Vigtigt at afgøre inferenspotentialet når vi undersøger årsagssammenhænge. en least-likely case vil ofte have større inferenspotentiale.
– Klassiske komparative metoder: MSSD & MDSD
o MSSD: most similar system design Cases ligner hinanden på andre egenskaber, som ikke sammenlignes, men årsagssammenhængen leder til forskellige outcomes:
Bedst til at verificere
o MDSD: most different system design Cases ligner slet ikke hinanden, men samme årsagssammenhæng opstår på tværs af cases:
Bedst til at falcificere
– Process tracing:
o Mikro-makro-mikro modellen: Kommer ned på individ-niveau og forklarer mekanismerne bag sammenhængen mellem X og Y.
o Vi finder de observérbare implikationer af mekanismerne og årsagerne til det outcome vi finder.
– Ideal-typiske årsagsforklaringer:
o Interesser aktører er rationelle aktører som ønsker et outcome (eks. demokratisering);
Konsekvenslogik; rangordning af præferencer.
Aktører agerer indenfor kulturelle, institutionelle og strukturelle rammer.
Socioøko-strukturer og aktører er afgørende for sammenhænge:
Aktører ønsker ”det bedste” outcome for dem selv og påvirker sammenhængen i den retning.
o Identitet aktører har kulturelle/politiske værdier.
Behørighedslogik; Aktører agerer i overenstemmelse med en kulturel/politisk determineret logik – en samlet identitet denne bestemmes af SØ-strukturer, institutioner og kulturel kontekst.
Ting er vigtige fordi de er ”rigtige”.
Aktører ønsker det outcome som er i tråd med deres politiske overbevisning
o Institutioner Nuværende strukturer/institutioner er af afgørende betydning for udfald
De rationelle valg for aktørerne bestemmes af eksisterende institutioner.
Ændringer i institutioner er konfliktfyldte fordi de er af afgørende betydning for de politiske muligheder fremadrettet.
Institutionelle årsagsforklaringer kombineres ofte med rationelle årsagsforklaringer.
