Langt de færreste ejer en cykelhjelm i dag, og mange af dem, der rent faktisk har en, glemmer ofte at få den brugt. Det kan ikke siges nok gange, hvor farligt det er at færdes i trafikken uden en cykelhjelm! Er du ikke helt overtalt, kan du læse mere om cykelhjelme her eller finde din nye cykelhjelm på https://cykelshoppen.dk/.
2 gode grunde til at bruge cykelhjelm
Du ved sikkert godt, at du bør bruge cykelhjelm. Hvis du stadig ikke får brugt hjelmen, får du her 2 gode grunde til at huske at bruge cykelhjelmen i morgen tidlig.
Vær et forbillede for dine børn
Du forventer garanteret, at dine børn bruger cykelhjelm hver dag, ikke? Cykelhjelmen vil højst sandsynlig blive nemmere at indlære hos dit barn, hvis du selv bruger cykelhjelm. Dermed bliver cykelhjelmen fra start af gjort til en fast del af hverdagen, og ikke blot noget, som man kan skrotte, når man bliver gammel nok. Du tvinger dit barn til at bruge cykelhjelm, fordi du elsker dem og vil passe på dem. Hvad nytter det, hvis du ikke passer på dig selv?
En cykelhjelm kan redde dit liv
Når du bevæger dig rundt i trafikken, er der et fælles ansvar for, at ingen kommer til skade. Desværre er du som cyklist blot meget mere udsat end en bilist, og du er ikke altid herre over, hvad der kan ske af uheld i trafikken, som involverer dig. Cykelhjelme er ikke lavet for at være generende, men tværtimod for at beskytte dig, hvis uheldet rammer. Hvert år ender omkring 16.000 cyklister på skadestuen efter et uheld i trafikken. Dette kan både gælde, hvis man er blevet kørt ned eller er styrtet selv. Begge dele kan være aldeles farligt. En cykelhjelm, som bruges korrekt, kan reducere risikoen for en alvorlig hovedskade med hele 50%!
Der findes mange forskellige slags cykelhjelme
Når du nu skal købe din nye cykelhjelm, er der et par ting, som du bør overveje. Det er helt forståeligt, at æstetikken fylder en del i dit valg af cykelhjelm. Grunden til du ikke bruger den, er jo sikkert nok, at du ikke synes, det ser smart ud. Du kan vælge en neutral cykelhjelm eller en med flere farver. Det afhænger blot af, hvad du finder mest naturligt for dig. Det eneste, der er værd at tænke over her, er, at en farverig cykelhjelm er med til at øge din synlighed i trafikken. Du kan dog også vælge at købe en cykelhjelm med indbygget lys eller reflekser.
En cykelhjelm kan generelt holde i mange år, men du skal huske, at den ligesom din telefon ikke holder til flere hårde slag. Har du været involveret i et uheld, hvor cykelhjelmen har taget et slag for dig, SKAL du have en ny cykelhjelm. Der er stor chance for, at cykelhjelmen har taget skade og dermed ikke beskytter dig næste gang, hvor du har brug for det. Det behøver dog ikke være dyrt at købe ny cykelhjelm.